Debat: Bør årsmødet tænkes anderledes?

Af Jon Haugaard Meineche

Jf. DAFFs vedtægter skal alle foreninger under forbundet stille med mindst én repræsentant til årsmødet, eller modtage en bøde på kr 1500. Selvom et nyligt vedtaget forslag undtager foreninger med 0-19 medlemmer fra deltagelse såvel som bøde, rammer det forsat de mindre foreninger uforholdsmæssigt hårdt ift. de større. De nye regler betyder nemlig samtidig at bødes størrelse fremover hænger sammen med kontingentet til DAFF. Dvs. de store klubber fremover skal betale en større bøde, mens en klub på måske 20-25 medlemmer således skal betale helt op mod kr 3000 for udeblivelse. Hvilket kan give større anledning til at sælge sin deltagelse. Derfor må spørgsmålet lyde: bør vi tænke anderledes ift. DAFFs årsmøder?

Efter vi tidligere på ugen kunne offentliggøre at mindst to foreninger under DAFF deltog på årsmødet via delegerede med en rimelig utydelig tilknytning til foreningen, står det klart at vi skal have en diskussion om det overhovedet må kunne foregå. For hvor den fuldmagt disse delegerede i praksis mødte op med, er et brud på vedtægterne, er det i virkeligheden ikke forbudt for individer at kontakte klubberne og tilbyde at stille med delegerede, eller omvendt? Med den diskussion kommer et vigtigt spørgsmål: Hvorfor har nogle klubber overhovedet brug for at gøre det?

For foreninger som Copenhagen Towers, Aarhus Tigers og Triangle Razorbacks, der alle kan prale med store medlemstal og mange frivillige, er det øjensynligt ikke et problem at stille til et årsmøde med mindst én delegeret. Slår det fejl er en bøde på, efter de nye vedtægtsændringer, kr. 6000 også nemmere at dække for foreninger med omsætninger der snerter op imod én million kroner. For mindre foreninger er virkeligheden dog lidt en anden. Derfor kan det virke oplagt for en forening uden kræfterne eller økonomien, at gøre som der blev gjort ved årsmødet, og det kan på sin vis være svært at fortænke dem i – også selvom vi befinder sig i en etisk gråzone.

Vi lever i en tid med markant faldende medlemstal på seniorsiden, og hvor mange af de mindre foreninger kæmper for overlevelse. I min samtale med næstformand, Nikolaj Gregersen, i Aakirkeby Bison, nævnte han mange af de daglige problemer en lille, nystartet amerikansk fodboldklub står med; svingende ledelsesengagement, problemer med lokale idrætsforeninger, manglende frivillige og en næsten ikke-eksisterende økonomi. Bison befinder sig yderligere i en særlig situation, hvor foreningens geografiske lokation betyder væsentlige rejseudgifter for at kunne deltage på DAFFs Årsmøde. En udgift Nikolaj Gregersen selv stod over for at skulle dække ved deltagelse, da Aakirkeby idrætsforening kun til nøds kunne give ham en færgebillet.

Lad mig understrege, at jeg synes foreningsdemokratiet er ekstremt vigtigt, specielt for de små klubber. Der kan være meget fokus på Nationalligaen, og NL-klubberne i DAFF, da det er flagskibet, men det er måske i virkeligheden de små klubber der har allermest brug for støtte. For de små klubber er vigtige for talentskabelsen og sportens udvikling. Spørgsmålet går dog på om vi simpelthen er nødt til at tænke deres deltagelse ved årsmøderne ind på en anden måde, når vi nu ved at de er pressede på både frivillige kræfter såvel som økonomi?

For en række af de mindre foreninger kan de diskussioner, der foregår på Årsmødet nemt komme til at virke fjerne, og betydeligt mindre relevante end de daglige gøremål, de som frivillige står over for. Løsningen på denne problemstilling er kompleks, og bestemt ikke én jeg vil bilde nogen ind at have, men hvis en diskussion om vedtægtsændringer på baggrund af de nyligt offentliggjorte informationer skal finde sted, bør dette også tages med i betragtningerne således vi undgår at kvæle de små foreninger og de frivillige kræfter. Derfor lægger jeg nu spørgsmålet ud til jer læsere: Bør årsmødet tænkes anderledes? Skal der være en bøde for at møde op?

Tjah, spørger man den ekspert jeg brugte, Viggo Bækgaard, der har over 40 års erfaring som advokat og er tidligere bestyrelsesmedlem i DGI, så er svaret klart: ”Jeg anbefaler at man ændrer sine vedtægter. Jeg har aldrig set det før, at man får en bøde for ikke at møde op til et årsmøde, og jeg er trods alt 67 år gammel”.

Dette var det foreløbigt sidste indlæg omkring DAFFs vedtægter. Fra februar kan det forventes, at Dansk Bacon igen er tilbage til sin vanlige formel. Så er du eller én du kender et muligt emne for mit næste interview, så hører jeg gerne fra dig. Tak fordi du læste med.