Når man sætter sig på tribunen eller
foran tv’et for at se football, er der altid én spiller på banen, som man
lægger særlig mærke til. Ofte fordi de bare kræver din opmærksomhed. Om det
måtte være Ravens’ Ray Lewis eller Cowboys’ Terrell Owens, er der altid de
spillere, der bare gør det hele lidt mere elektrisk. I dag skal vi imidlertid
snakke om en spiller, der har det helt modsat. En ung mand, med et stort
talent, der allerhelst forbliver ude af rampelyset, og i stedet koncentrerer
sig om sig selv. Den mand er den 203 cm høje Steven Nielsen fra Eastern
Michigan University (EMU).
Steven Nielsen er født og opvokset
på Amager, hvor han også startede sin football-karriere som 13-årig. ”Min
storebror var begyndt at spille, og så synes jeg det så fedt ud. Jeg var nødt til at vente et år for at kunne spille med min bror,
så jeg ventede til at jeg kunne begynde på U16 holdet” forklarer Steven. De
første par år foregik træningerne i Amager Demons, men senere var han med til
at stifte AFC Ørestaden Spartans. ”Da jeg så blev 18 år, tog jeg på high school
i USA, og resten er historie”.
Steven fik tilbud fra flere skoler,
og efter et besøg på en OL/DL camp i Michigan inviterer EMU ham på besøg. ”Mens
han er på besøg ringer EMU til mig, og forklarer at de var meget interesseret i
ham. Jeg snakker med deres head coach i en 10 minutters tid, og samme dag
tilbyder de Steven et scholarship” udtaler DAFF sportschef Lars Carlsen til
Dansk Bacon, der også roser den danske kæmpe: ”Han arbejder hårdt, er
vedholdende og har god kropskontrol, men han gør også alt lidt på sin egen
stille facon”.
Den første, men ikke den eneste
Cheftræneren som Lars Carlsen talte
med i telefonen var Chris Creighton, der tilbage i 90’erne spillede QB og var
cheftræner for det svenske hold Linhamm Griffins. Fortiden i Europa kan meget
vel have haft en indflydelse på hans vilje til at hente europæisk talent til
skolen, for Steven er ikke alene på holdet ”Jeg var den første, sidste år havde
vi en finne, og så er der kommet en tysker og en hollænder til. Vi er opvokset
i en lidt anden kultur, så selvom vi kommer fra meget forskellige baggrunde, så
er der er godt sammenhold. Jeg gik på high school, der var en der var på junior
college, og de andre kom direkte fra Europa, så vi har alle forskellige historier,
men det binder os alligevel sammen at vi er fra Europa”.
Det at være den første gav også
Steven en unik rolle på holdet. ”Det gav mig muligheden for at lære lidt fra
mig omkring vores kultur her på EMU. Det var en stor omvæltning for min tyske
holdkammerat, der kom direkte fra klubfodbold og ind på college og jeg havde
nok lidt nemmere ved at relatere til det, han
kom fra i Europa” fortæller han om mødet med sin tyske holdkammerat, som han
samtidig spiller sammen med på den offensive linje.
Tre gange Academic All-Mac
Det er ikke kun det sportslige, der
er anderledes for Steven og europæerne, men også det akademiske har været lidt
en omvæltning: ”Herover er der meget fokus på, hvad man kan huske. Der er en
masse standardiserede prøver og test, mens vi hjemme i Danmark har en del
gruppeopgaver, hvor det også er vigtigt at kunne diskutere og reflektere.
Herover taler læreren i hele timen, og så får man en test, hvor man bare skal huske det hele. Det var rigtig
svært i starten. Jeg var vant til, at man kunne komme med sin mening og kunne
diskutere tingene, og det er stadig lidt mærkeligt, men jeg har langsomt vænnet
mig til det”.
På trods af den akademiske
omvæltning, har den unge dansker klaret sig så godt som man kunne forvente. I
sine første tre år er han tre gange blevet udnævnt til academic all-mac, som er
en udmærkelse der gives til de amerikanske fodboldspillere, der foruden sit
arbejde på banen, også har klaret sig godt på studiet. Forsætter Steven det
gode arbejde, kan han tilføje sin 4. academic all-mac, inden karrieren slutter
på EMU. En ære, som tilfalder meget få spillere.
”Det akademiske er utroligt vigtigt
for mig. På et tidspunkt får sporten en ende for mit vedkommende,
og så skal jeg finde noget andet at lave i mit liv. Det er meget vigtigt at få
en ordentlig uddannelse og en idé om, hvilken vej man skal tage i livet. Så
hvis ikke lige så vigtigt som fodbolden, så i hvert fald meget tæt på. Så måske
55-45 til sportssiden” lyder det fra danskeren.
Om mål og fremtiden:
Når man både spiller flot fodbold og
får gode karakterer, er mulighederne mange. Nåleøjet til NFL er snævert, og
selvom Steven fokuserer 100% på sin kommende senior season, afholder han sig
ikke fra at håbe: ”Mit mål er helt sikkert at spille professionel fodbold.
Selvfølgelig er NFL drømmen, og det er også gerne der jeg vil ende, men hvis
min vej går gennem en anden liga som f.eks. AAF, XFL eller CFL, så prøver jeg
selvfølgelig også det og tager den vej jeg skal.”
Med den nyopstartede AAF er der
kommet alternativer til NFL, for de spillere der gerne vil spille professionelt
i USA, men som måske ikke måtte være helt klar, eller de der måske ikke får
helt den samme opmærksomhed, og det glæder Steven: ”Det hjælper helt sikkert at
der er kommet flere af den slags ligaer. Det giver folk som mig, på mindre
skoler, en mulighed for at vise vi kan spille på det højeste plan. Vi spiller allerede mod de store skoler, og selvom vi måske ikke
får den samme eksponering, så bliver vi stadig set. Det kommer i sidste ende
til at handle om at vise vi kan spille football, men det giver spillere en
ekstra chance for at udvikle sig”.
Skulle planen om professionel fodbold falde igennem, giver de gode karakterer på
Sports Management studiet ham også mulighed for at forfølge
andre mål i livet. ”Jeg vil gerne være athletic director (sportschef red.) på
en high school, og være den der har overblikket over de forskellige
sportsaktiviteter på en skole. På min high school havde jeg en athletic
director, der også var min træner og hjalp mig i hverdagen. Han var en stor
inspiration for mig, i den måde han mødte menneskerne og opgaverne på” uddyber
Steven.
Vær realistisk
En af de ting, den måske kommende
athletic director, kan give videre til unge danske spillere der gerne vil følge
i hans fodspor, er at det handler om at være realistisk. Han lægger ikke skjul
på at det er rigtig hårdt arbejde, og at det kræver at man elsker sporten. For
Steven var det det eneste han tænkte på allerede før han kom afsted, og ikke
meget har ændret sig. Han er også glad for, at han var én af de heldige der
relativt hurtigt fik spilletid på sin position, hvilket har haft stor betydning
for motivationen.
”Det betød også rigtig meget for
mig, da jeg valgte min skole, at det
blev et sted hvor jeg kunne se frem til spilletid med det samme. Jeg har aldrig
siddet på bænken i mit liv, og jeg kunne ikke forestille mig hvordan det ville
være. Så det betyder meget for mig. Selvom jeg skulle have siddet på bænken,
havde jeg nok stadig gjort det, men det ville helt sikkert hårdt” fortæller
han.
Samtidig opfordrer han til at man
tænker sig om, når og hvis man får tilbud fra
college. Bare fordi noget er stort, betyder det ikke at det er godt: ”Det lyder
måske lidt cheezy, men du skal sgu følge dit hjerte, og mærke efter hvor du har
det bedst og tror du vil kunne komme til at føle dig hjemme. Så er det lige
meget om det er en D1 eller D2 skole. Vær realistisk omkring dig selv, hvad er
dit mål og hvad tror du at du kan opnå. Det er ikke alle, der er lavet til at
spille på en D1 skole, og det er helt okay, men du skal bare være opmærksom på
det inden du vælger skole”.
”For mig føltes EMU bare rigtigt.
Jeg følte at de folk der var omkring programmet, særligt vores cheftræner, bare var rigtige for mig, og sådan tror jeg det er
for mange spillere. Jeg tror desværre også, at mange spillere går alt for meget
op i glam. Det skal være D1 og helst en stor skole, og glemmer lidt at de skal
føle sig hjemme også. Og jeg tror det er derfor at vi ser rigtig mange
transfers i college football nu”.
Har ikke brug for at prale
Efter en times samtale med Steven,
kunne jeg ikke lade være med at beundre hans ydmyghed en smule. Han er ofte
ikke en af de talenter, der bliver nævnt når man
snakker om danske football spillere i udlandet, til trods for at han til næste
år kan være færdig på EMU med 3 år som starter under bæltet. Men det passer i
virkeligheden Steven rigtig fint: ”Jeg tror bare det er den måde jeg er blevet
opdraget på. Det handler om at være ydmyg omkring de ting man gør, og så bare
arbejde hårdt i stedet for at lave det store ståhej ud af det”.
”Jeg lader mit spil og mine
testresultater tale for mig, så skal talentspejderne nok lægge mærke til mig.
På banen er jeg heller ikke så stille, som jeg måske kan være udenfor. Jeg har
en stor selvtillid i det arbejde jeg lægger på banen, i træningslokalet og i
mine test, og det er der jeg vælger have mit fokus. Jeg har nok i at vide, at
det jeg gør er godt nok. Det behøver jeg ikke jeg ikke prale af eller at skulle
høre fra en hel masse andre” afslutter Steven.
Er du eller én du kender mit næste emne til et interview? Så kontakt mig her eller min Facebook-profil. Tak fordi du læste med.
Er du eller én du kender mit næste emne til et interview? Så kontakt mig her eller min Facebook-profil. Tak fordi du læste med.
Kommentarer
Send en kommentar