Dansk Bacon - Nytårs Special: Om 'Moose', skoleskift og fremtidige planer

2018 er overstået, og et nyt år er netop skudt i gang. Derfor er det blevet tid til Dansk Bacons Nytårs Special, hvor vi tager en snak med de tidligere deltagere, i et hurtigt ’hvor-er-de-nu’-segment. Inden vi kommer så langt, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle jer der har fulgt med her på siden. Derudover skal lyde en særlig tak til min ’redaktør’, Mikkel Guldbjerg Jensen, for hans store, frivillige, arbejde i året der er gået. 

Målet er at forsætte Dansk Bacon i 2019 hvor jeg slap, og forhåbentligt gøre det endnu bedre. Jeg har modtaget flere gode forslag til emner – men jeg søger altid flere. Ligeledes får jeg med sikkerhed også brug for at gøre mere ud af min blogs grafiske side. Så kender du én der ved hvordan jeg gør min blog mere brugervenlig, strømlinet og professionel, og som kan gøre det enten gratis eller meget billigt, så send dem endelig i min retning.

Anyways, without further ado...

Hjalte Froholdt: Om senior season, draft og hunden ’Moose’

”Selvfølgelig gik sæsonen ikke som planlagt ” starter 24-årige Hjalte Froholdt om sin sidste sæson på Arkansas Razorbacks’ offensive linje. Det var en sæson hvor holdet endte 2-10, og hvor, ifølge Hjalte, hverken angrebet, forsvaret eller special teams, formåede at spille sammen: ”Nogle kampe gjorde offense det superb men så var defense ikke så godt, og vice versa”. Da Dansk Bacon i foråret snakkede med Hjalte Froholdt, havde holdet netop fået en ny trænerstab, efter Bret Bielema var blevet fyret, men lige lidt har det altså hjulpet på Razorbacks win/loss statistik.

Credit: Razorbacks Athletics

Kort før sæsonstart rangerede NFL.coms Chad Reuter, Hjalte som den 45. bedste spiller i College Football. Her beskrev Reuter, ham som mobil, stærk og hårdfør, og vurderede ham som en mulig kandidat til blive den bedste interior lineman i 2019. Selvom Razorbacks havde en sløj sæson, har Hjalte gjort hvad han kunne for at udvikle sig og stille sig i den bedst mulige position for at forsætte karrieren. ”Som individ havde jeg fin success, det er svært at holde motivationen oppe igennem en lang sæson, men der er stadig meget at spille for” fortæller han om egen indsats.

Den 14. december drog Hjalte til Los Angeles, efter at have bestået sin eksamen i Applied Exercise Science, for at træne op til combine og hvad der endte med at blive NFLPA Collegiate Bowl (en all-star kamp) der spilles d. 19. januar. ”Selvfølgelig er målet at komme i top form, men der er kun så meget en træner kan gøre, så hvis du ikke har forberedt dig de sidste 4 år, så kommer du ikke til at ændre dig særlig meget. Men det træningsfacilitet jeg skal bo ved, sørger for alt mht. træning, mad, bolig, recovery, yoga, osv.. Det bliver en interessant process, men jeg glæder mig til at komme igang” forklarede Hjalte kort inden han drog afsted.

Fredag d. 26. april sparkes draften i gang, og her vil Hjalte og resten af football-Danmark få endeligt svar på om, og hvor, Hjaltes forsatte karriere skal foregå. Allerede nu kunne han løfte lidt af sløret for sine planer for dagene omkring draften. ”Jeg vil nok være i mit hus her i Fayetteville. Jeg overvejede at tage hjem til Danmark, men med tidsforskellen bliver det lidt hektisk. Så hele familien kommer over når vi når dertil.”

Credit: Razorbacks Athletics

Foruden familien vil Hjalte også have selvskab at sin nyligt adopterede hund, Moose. ”Jeg har fået mig en hund. Måske er det spændene? For mig er det i hvert fald! Jeg adopterede en 1-årig pitbull, og han har fået lov til at komme med mig til LA og træne, så det skal nok blive en sjov 22 timers køretur med ham. Hans navn er Moose, han er lidt klodset så det passer ret godt” fortæller han afsluttende.

Carl Christensen: Senior season venter.

Og hvad med unge Carl Christensen? Sidst Dansk Bacon snakkede med Carl var han på vej hjem, og forventede at bruge sit junior year (3. år i amr. high school, red.) i Danmark, men det varede ikke og han var hurtigt tilbage. ”Sæsonen er gået fint. Vi endte 11-2 men tabte i State semifinals” fortæller Carl, om sæsonen hvor han delte spilletid på QB-positionen med en af holdkammeraterne på hans nye skole, Victoria Christian Academy. VCA ligger i nabobyen til den skole han spillede på i 2017.

Selvom han valgte at vende tilbage til USA, tidligere end han først havde antaget, så har det ikke ændret på planerne om at blive og spille hans sidste år. Håbet er stadig at spille division 1, men mange brikker skal endnu falde på plads for den unge dansker. ”Jeg blev invitere et mindre D1 College i Pennsylvania, til et unofficial visit. Jeg tog derop og det var en super oplevelse. Jeg snakkede en del med QB-træneren og har fået emails fra dem hver uge siden” fortæller Carl.

Frederik Myrup: Ét år mere til den danske raket.

Die Dänische Rakte, som den farverige danske wide receiver, Frederik Myrup, går under til hverdag Potsdam, har valgt at skrive kontrakt med Royals for endnu et år. ”Efter sæsonen var ovre for os uden at vi nåede playoffs, så følte jeg ikke at jeg kunne slutte på denne måde. Derudover var jeg blev jeg kontaktet af en del hold, bl.a. Dresden og Frankfurt, så der var også noget forhandlingsrum til at få en lønforhøjelse” forklarer Frederik, om beslutningen om at blive.

Credit: Ronny Budweth

Det var dog ikke kun muligheden for flere penge eller oprejsning efter en 6-8 sæson og en plads i midten af GFL Nord, der havde indflydelse på beslutningen: ”Jeg har mødt min kæreste hernede, så det gjorde selvfølgelig også beslutningen lidt lettere, og derfor har jeg også valgt at bliver her over vinteren. I sidste ende var det dog lige så meget en beslutning der kom ned til at jeg synes Potsdam og jeg stadig ikke havde nået vores potentiale, og med klubbens dedikation til at forbedre sig, så synes jeg det gav mening at skrive under her igen”.

Frederik beskriver holdets første år i GFL 1 som en ujævn tur. Holdet havde store ambitioner, og nogle af dem blev indfriet. ”Vi vandt EFL turneringen som vi deltog i, hvilket selvfølgelig var et højdepunkt, og at bringe en europæisk titel til holdet i dets første år i den højeste liga var en stor ting for klubben. ” fortæller han, men det var en europæisk succes der ikke kom uden ofre. At deltage i EFL gjorde dog at vi spillede 12 kampe på 13 uger, hvilket tager hårdt på kroppen, så vi fik nogle skader, som påvirkede os og siden vi var et førsteårshold havde vi måske ikke samme dybde som andre mere etablerede hold” uddyber han.

Credit: Ronny Budweth

Alligevel stod han og holdet med muligheden for selv at afgøre om de skulle i slutspillet da de i sidste runde mødte Cologne Crocodiles. ”Desværre var det en af de dage hvor vi bare lige var 10% off, så vi endte med at tabe en 31-18 i en kamp der var tættere end scoren indikerer. ” ærgrer Frederik sig. Alligevel ser han tilbage på sæsonen som en personlig succes:

”Personligt havde jeg en god sæson, men jeg var desværre en af de spillere der gik ned med en skade. Jeg brækkede hånden mod Kiel, på et af vores sidste spil i kampen og vi var foran med 40 point eller noget i den stil, så det var lidt tåbeligt. Det var dog et heldigt tidspunkt i forhold til at vi havde en pause, så jeg endte kun med at misse tre kampe. I GFL endte jeg med 1111 yards og 13 TDs i 11 kampe, som placerede mig i top 5 i alle receiver/scorings kategorier, på trods af tre færre kampe, og som nummer 2 i yards/kamp”. En statistik der var god nok til at han blev udvalgt til GFL 1’s All-Star hold.

Royals har foruden Frederik Myrup skrevet kontrakt med en række spillere, som Frederik beskriver som spændende og han ser derfor frem til endnu en spændende sæson, derfor meldte spørgsmålet sig naturligvis også om han nogensinde kommer hjem? ”Man kan selvfølgelig godt begynde at mistænke at jeg har svært ved at vende snuden hjem. Jeg har det uden tvivl godt hernede, og jeg har bestemt intet at klage over, men når football er færdigt, så kommer jeg også hjem igen” afslutter Frederik.

Timmi Rysgaard: Om at tage skridtet videre.

For den yngste af Rysgaard-brødrene, Timmi, fik turen som bekendt en brat afslutning, men alligevel ser han tilbage på året med glæde. ”Jeg vil huske året 2018 for at tage skridtet videre. Jeg gav mig i kast med noget, der lå langt uden for min comfortzone og det er jeg stolt af. Dernæst vil jeg huske semifinalen med Tigers. Det var første gang siden min skade, at jeg gennemførte en hel kamp” fortæller han om året og bekræfter at han endnu ikke er skaderne helt kvit:

”Jeg kan ærlig talt stadig mærke mit baglår, når jeg træner. Jeg laver alt den rigtige rehab, men det er som om låret ikke helt gider at give det sidste. Det er lidt træls, men ikke noget der hindrer mig som sådan. Jeg tænker mere at det er en mental hemsko end en fysisk. Derudover er der alle de småskavanker, som man nu ellers får, men ’det er ikke noget, der er noget’, som min far siger.”

De næste to år ser allerede ud til at være planlagt for Timmi Rysgaard. En nyligt påbegyndt uddannelse gjorde udslaget. ”Jeg forventer at blive hjemme. Jeg har fået en del spændende tilbud, men ikke noget, der virkelig har vækket lysten. Jeg er i øvrigt lige startet på en kandidatuddannelse i Aarhus, så et udlandsophold i 2019 eller 2020 ville gøre at jeg skulle søge orlov. Det er ikke umuligt, men så skal det virkelig være et godt tilbud. Jeg er godt tilfreds med min situation lige pt, og 2019 ser ud til at blive et spændende år”.

Kim Ewé: at lære balancen mellem familie og fodbold.

Kim Ewé og hans Gold Diggers stod i en uvant situation da de allerede måtte se deres sæson slutte i National Ligaens Wild Card-runde. ”Sidste år lærte vi at vende en enorm modgang til noget godt. Vi var meget unge og prøvede meget nyt. Efter 3. kamp ændrede vi ret drastisk på angrebet, og det endte med at give pote. Desværre var vi bare meget bagud allerede på det tidspunkt, men måden vi kæmpede os tilbage på er jeg stolt af” forklarer Kim, om en sæson der næppe levede op til Søllerøds høje ambitioner.

”Hvad der skal ske i 2019 for mit vedkommende er ikke lagt fast endnu. Fodbold vil altid være en del af mit liv og jeg har efterhånden fået mere styr på hvordan jeg skal få både familie og fodbold til at fungere sammen” fortæller Kim afsluttende.

Det var det for 2018, folkens. Tak fordi I læste med, og som altid, hvis du eller én du kender kunne være et emne for min blog så kontakt mig endelig.

Godt Nytår!