Carl Christensen: "Når man har set 1000 amerikanere kan det være nemmere at huske den eneste dansker"
Med Andreas Knappe
på en Futures Contract hos Denver Broncos og Hjalte Froholdt netop
udråbt som en af de 50 bedste college spillere her tre måneder før
sin sidste sæson fløjtes i gang, bliver den kommende tid spændende
set med danske football-briller. Samtidig melder spørgsmålet sig
også om hvem kan vi forvente bliver de næste danskere der får
succes i college? Jeg har i denne måned taget en snak med Carl Wagner Lübech Christensen, der er et godt bud på et ungt dansk talent vi
kan komme til at høre mere om i nær fremtid. Det kom der dette
interview ud af:
I disse dage kan
danske Carl Wagner Lübech Christensen så småt gå og tælle ned til turen
atter vender hjem til Skanderborg. Lige nu er han sophomore (dvs. 2.
års studerende) på All Saint's Academy, som er en privat High
School i Winter Haven, Florida, og her har han, som QB, spillet sig
op som starter for Saints, der vandt deres State Championship i SSAC
(Sunshine State Athletic Conference). ”Det er super fedt at spille
i Florida. Det er en stat hvor alle elsker fodbold, der er mange
tilskuere og stor konkurrence” fortæller Carl som noget af det
første. ”Det er altid dejligt og lækkert vejr til at spille
Football i, særligt når man er quarterback, men varmen var svær at
vende sig til i starten når man er vant til kulden hjemme i
Danmark”. I sæsonens to første kampe splittede Carl reps på
positionen med en transfer spiller fra Missouri mens trænerstaben
vurderede hvem der var det rigtige valg på positionen, men de sidste
otte var han holdets starter og spillede en vigtig rolle i at Saints
kunne vinde sit andet mesterskab på lige så mange år. Og det endda
efter et trænerstabs-skifte kort før sæsonstart
Det kan også være en fordel at være dansker
På trods af
succesen har Carl alligevel besluttet sig for at vende næsen mod
Danmark for en stund:
”Min træner vil
rigtig gerne at jeg blev, fordi han synes vi var rigtig godt kørende,
men han forstår hvorfor jeg gerne vil hjem. Han vil gerne forsøge
at holde kontakt med mig mens jeg er hjemme i Danmark, og opfordrer
mig til at blive ved med at træne lige så hårdt som jeg gør nu.
Jeg skal blive ved med at træffe de rigtige beslutninger så jeg kan
vende tilbage som senior og forhåbentligt vinde et 3. mesterskab for
dem”. Så selvom han til juni igen får adresse i Skanderborg
slutter eventyret ikke her. ”Jeg er blevet inviteret til en stor
camp der hedder EXOS, hvor der er mange NFL prospects som træner op
til NFL Combine, og i sidste uge var jeg inviteret op til UCF's
(University of Central Florida red.) Prospect Camp” fortæller han.
Det er ikke unormalt
at skoler viser interesse for talenter allerede tidligt i high
school, men reglerne forbyder colleges at række direkte henvendelse
til high school spillere før de er Juniors (3. år, red.) forklarer
Carl: ”UCF kontaktede min træner og spurgte om han troede han
havde nogle spillere der kunne spille med på 'the next level', og så
fik jeg chancen. Jeg fik hilst på et par folk, men jeg kunne ikke
rigtige snakke med nogen pga. reglerne”. Men får man overhovedet
en fair chance som dansker midt i en stor camp for en ærke-amerikansk
sport? ”Jeg plejer ikke at fortælle dem at jeg er dansker til at
starte med, men på et tidspunkt kommer det altid frem når de
spørger hvor jeg kommer fra. Jeg synes faktisk det kan være en
fordel. Når en træner har set 1000 amerikanere kan det nogle gange
være nemmere at huske den ene dansker man har mødt” griner han.
Livet på verdens sværeste position
At få et
scholarship tilbud til en D1 skole som f.eks. UCF kræver en kolossal
indsats uanset hvem man er og hvor man kommer fra, men nåleøjet for
at få det som quarterback er mikroskopisk. Det anerkendes bredt som
værende den sværeste position at spille på tværs af alle
sportsgrene, og på high school, college og de mest succesfulde
europæiske hold finder man da også traditionelt amerikanere der er
vokset på med sporten, i stedet for europæere som typisk starter
med amerikansk fodbold når de er ældre. Derfor er det også så
meget desto mere bemærkelsesværdigt at Carl har formået at blive
starter allerede som sophomore for et hold der nu har vundet to
mesterskaber i sin athletic conference. Hvad er det så der gør
QB positionen så svært at spille? ”Alle D-line og linebackers
der gerne vil have fat i dig, samtidig med at du skal læse de
forskellige opdækninger og stadig formå at træffe det rigtige
valg. Når spillet kaldes ud fra træneren så kan de fleste
positioner lytte særligt efter deres besked, men som QB skal vide
hvad alle laver. Dertil kommer ansvaret at være en leder for holdet”
siger Carl
”Det kræver
rigtig meget tid at blive en god QB. Du skal træne rigtig meget på
banen med dit hold, men du skal bruge lige så meget på at se video
på de forskellige modstandere. Jeg gik fra 9-mands U16 til 11-mands
High School football, og samtidig er spillet meget hurtigere herovre
end i Danmark. Så ikke nok med at der pludselig var fire spillere
mere på banen så skulle jeg også vende mig til tempoet”
forklarer Carl om skiftet fra QB i Danmark til QB i USA. Han lyder
også til at være klar over at for at komme igennem det førnævnte
nåleøje har han forsat brug for at udvikle sig:
”Jeg skal blive bedre og hurtigere til at flytte fødderne. Den defensive linje er meget hurtigere herovre, så jeg skal sørge for at komme hurtigere tilbage i lommen. Jeg betegner mig selv mest som en ”pro-style” QB mere end en ”dual-threat” QB. Jeg er meget bedre til at kaste end at løbe, så det er vigtigt jeg bliver hurtigere til at flytte mine fødder når jeg gerne vil blive inde i lommen”.
”Jeg skal blive bedre og hurtigere til at flytte fødderne. Den defensive linje er meget hurtigere herovre, så jeg skal sørge for at komme hurtigere tilbage i lommen. Jeg betegner mig selv mest som en ”pro-style” QB mere end en ”dual-threat” QB. Jeg er meget bedre til at kaste end at løbe, så det er vigtigt jeg bliver hurtigere til at flytte mine fødder når jeg gerne vil blive inde i lommen”.
Det er nok de
færreste danskere der umiddelbart vil kigge på en QB i en
amerikansk fodboldkamp og tænke at fødderne var vigtige for succes,
men Carl forklarer hvorfor: ”Fødderne betyder nærmest alt. Hvis
ikke de peger den rigtige retning når du kaster så rammer du aldrig
dit mål, så fødderne er lidt ligesom dit sigtekorn og samtidig er
det der du får den 'power' fra du skal bruge til at få bolden ud
til det mål. Armen er faktisk bare det der styrer bolden. Så
fødderne betyder alt for en QB”.
Fysikken, fagligheden og modenheden i højsædet
Som kun 17-årig
måler han allerede 187cm, og kan derfor allerede sætte kryds i en
vigtig boks, der til tider har diskvalificeret andre spillere for at
få en chance på den samme position. Derudover kommer den mentale
modenhed han har vist ved, i modsætning til mange andre high school
spillere, allerede at være flyttet hjemmefra uden at have skabt de
store problemer for sig selv. ”Man bliver lynhurtigt meget voksen
når man som lille dansker kommer ind til den her meget store skole
hvor jeg ikke kender en eneste og skal skabe nye venner. Heldigvis
får man hurtigt mange nye venner gennem Football, så det var ikke
så slemt. Og for nyligt har jeg skulle holde tale foran alle
eleverne og deres forældre, så det giver også lidt selvtillid. Der
har været mange ting jeg har skullet tage stilling til og ting jeg
har skullet gøre, som mine forældre normalt ville have gjort mens
jeg var derhjemme. Samtidig er der betydeligt større disciplin på
min skole end jeg er vant til og der stilles større krav til det
arbejde jeg laver i skolen ift. karakterer der gives”.
Netop karaktererne
kan også gå hen og blive vigtige for Carl. For at få et
scholarship til en D1 skole skal man have et 2.5 GPA, hvilket svarer
til et dansk karaktergennemsnit på ca. 5. Carl har, takket være den
bonus der gives for at have to honors classes i algebra og kemi et
karakter gennemsnit på 4,07 (ca. 12 på den danske karakterskala).
Det betyder at hverken han eller potentielle colleges behøver
bekymrer sig om hvorvidt han rent fagligt er i stand til at
opretholde de krævede karakterer for at han må spille Football.
”Jeg synes det er realistisk for mig at spille D1 som football
spiller, fordi jeg arbejder rigtig hårdt for det, men jeg er klar
over at jeg ikke skal gøre mig forhåbninger om at få meget spille
tid når jeg kommer direkte fra high school. Jeg forventer ikke at få
spilletid før tidligst som junior, de har typisk allerede dygtige
quarterbacks på de skoler og de er jo i hvert fald to eller tre år
ældre end mig. Det er selvfølgelig vigtigt for mig at få
spilletid, men lige nu er drømmen bare at få tilbud om scholarships
helst fra et D1 college og så er alt det andet ikke så vigtigt for
mig i første omgang” lyder det afsluttende fra Carl
Med to år tilbage
af high school, ét i Danmark og forhåbentligt endnu et i USA, er
der stadig massere af tid og dermed rig mulighed til Carl for at
udvikle sig, men han bliver unægtelig spændende at følge i de
næste par år. Det er endnu for tidligt at spå om hvilke skoler der
om to år vil vise interesse for Carl, men det kunne da være rigtig
spændende at se en dansk QB i den bedste amerikanske college række.
Jeg ønsker i hvert fald Carl rigtig meget held og lykke, og siger
mange tak for hans tid.
Kommentarer
Send en kommentar