Credit: Razorbacks Athletics |
Kliché: Der er langt fra Svendborg på Fyn i Danmark til Fayetteville i Arkansas midt i sydstats-USA. Både bogstavelig talt og i nogen grad også metaforisk. Og selvom det nok er en sætning, der er skrevet før om nu 21-årige Hjalte Froholdts tur over Atlanterhavet via Ohio og Florida til starter på Arkansas Razorbacks offensive linje, er det ikke desto mindre sandt. Jeg fik muligheden for at sætte mig ned og snakke med Hjalte om livet i Arkansas, både på og udenfor banen, om nogle af de myter han er stødt på som football-spiller i Danmark og som dansker i USA, og hvad det kræver for at spille med på allerhøjeste plan i en af verdens hårdeste sportsgrene. Det kom der følgende interview ud af:
Ser
man bort fra målene på den over-dimensionerede Hjalte Froholdt, vil
han på mange måder virke som stereotypen på en frisk, ung mand med
fødderne placeret solidt i den fynske muld. Der er da heller ikke
meget, der i de første minutter af vores samtale om livet i Arkansas
og at blive klogere på sig selv, der indikerer, at han helt skulle
have glemt hvor han kommer fra, på trods af den store opmærksom.
Alligevel erkender Hjalte, at livet som spiller for og studerende på
University of Arkansas (også kendt som UArk) har givet nogle
udfordringer, som den gennemsnitlige fynbo i tyverne trods alt ikke
støder på. »Jeg er en meget ekstrovert person. Jeg er meget
åben og er ikke bange for at sige min mening hvis folk spørger, men
det var svært i starten at vente på at blive spurgt« forklarer
han.
»Da
jeg først kom herover var jeg
meget hurtig til at pege fingre og prøve at fortælle folk, hvordan
de burde gøre. Så blev jeg lidt sur på mig selv. Det lyder måske
lidt mærkeligt, men man kan sige, at jeg ligesom har lært, at det
ikke er min opgave at fortælle dem, hvordan de skal leve livet.
Heldigvis har jeg nogle fantastiske venner, som gerne vil diskutere
med mig, og som både forstår og respekterer mine synspunkter, men
de er bestemt ikke enige«
forklarer han. »Men
hvis folk spørger om min mening, er jeg da bestemt ikke bange for at
sige den«.
Hjalte er klar over, at det både kan have sine fordele og sine
ulemper både at være så åben og have så markant anderledes
holdninger fra den gennemsnitlige 'Arkansian'
(indbygger i Arkansas, red.).
»Det
er ikke den bedste markedsføring for mig, hvis jeg hele tiden går
rundt og deler mine meninger, så det er noget jeg forsøger at
undgå. Så jeg har lært at have min mening og holde den privat, men
selvfølgelig har det sine fordele at være ekstrovert. Der er mange,
der er er nysgerrige og spørger til, hvem jeg er, og hvordan jeg er
kommet herover, så på den måde kan det jo være en god ting«.
Credit: Razorbacks Athletics |
Hjalte
har haft brug for at lære andet en blot at håndtere den
opmærksomhed, han gives, for som spiller for Arkansas Razorbacks
stilles der store krav. Razorbacks hører til i den amerikanske
Football Bowl Subdivision, FBS (også kendt som Division 1, eller D1)
der er det højeste niveau i amerikansk college sports, og hører
derudover til konferencen Southeastern Conference (SEC) som er
muligvis er den mest profilerede af 10 konferencer, der hører til i
FBS. I den forgangne sæson var der desværre langt mellem succeserne
for Razorbacks, der måtte slutte sæsonen 4-8, en fyret trænerstab
og en plads på sofaen mens konferencerivalerne fra Georgia og
Alabama spillede mod hinanden i mesterskabskampen. Det var en
situation, der godt kunne skabe nogle gnister. »Nogle
gange tror jeg, at man glemmer, at vi stadig bare er nogle unge mænd
i alderen 18 til 22, og vi er ikke alle sammen helt modnede rent
mentalt, og det siger jeg uden at forsvare mig selv eller holdet. Og
når man så møder den her modgang, og tingene bare ikke rigtig går,
som man vil, så bliver man frustreret. Og når man bliver
frustreret, så vil man jo altid gerne prøve at finde en løsning.
Mange gange glemmer man lige at tage et skridt tilbage og evaluere
sig selv og situationen, og så kan man hurtigt komme til at lede
efter nogen at give skylden«.
»Noget
af det vi hører rigtig meget er sætningen ”energy is contagious
whether it is negative or positive” (energien smitter, uanset om den
er negativ eller positiv, red.), så man kan hurtigt blive smittet af
den negative energi, og når holdet er omgivet af meget negativ
energi, så bliver alle nemt suget ind i den. Det var jeg også selv
skyldig i« forklarer Hjalte om den mentale process han har været
nødsaget til at skulle igennem i løbet af en skuffende sæson, som
den Razorbacks netop har haft. »Det
har jeg været nødt til at se tilbage på og reflektere over. Jeg
har snakket med mine forældre, mine trænere og med flere tidligere
spillere om, hvordan de har håndteret den modgang. Det der er med
det her
spil er, at der vil altid være en vinder, og der vil altid være en
taber, og det gælder om at lære at håndtere de her nederlag
og
så komme videre. Som Coach Bielema fortalte mig, så er det meget
nemt at opbygge de fysiske egenskaber, det
kræver at spille, men det er ikke alle, der har de mentale
færdigheder, der gør dig klar til at spille endnu«.
Credit: Razorbacks Athletics |
Også
uden for banen mærker Hjalte til de høje forventninger fra mange af
de ivrige fans. »Der
er mange, der går i kødet på os og snakker rigtig dårligt om
spillerne på sociale medier og også nogle gange direkte ansigt til
ansigt. Jeg har haft såkaldte loyale-fans,
som har
fortalt mig direkte, at jeg ikke gjorde det godt nok, og hvis ikke
jeg gjorde det bedre, kunne jeg ikke spille for deres hold. Jeg
forstår godt frustrationen, men samtidig så sidder der en 40-årig
mand foran ung dreng som mig og mener, han skal fortælle mig,
hvordan jeg skal gøre tingene, og det kan godt være hårdt. Alle
hold har de bedste fans, når de vinder, men alle hold har også de
værste fans, når de taber. Det er jo bare sportsfans«.
Det er en situation, der for de fleste vil være svær at håndtere,
og selvom Hjalte er glad for at sige sin mening, har han også lært,
at han repræsenterer noget større. »Jeg
har altid været god til at komme ud af situationer, som jeg finder
mig utryg ved. Så jeg forsøger bare at komme væk uden at sige alt
for meget. For får jeg sagt noget dumt til ham, så risikerer jeg
bare han siger det videre til sine venner, og så er der pludselig en
hel masse mennesker, der har en dårlig mening om mig. Jeg skal
huske, at jeg har et Razorbacks-logo
på min trøje, og at jeg repræsenterer skolen og så ellers minde
mig selv om, at han kun repræsenterer en lille del af fanbasen”.
Savner
familien
Det
stopper ham dog ikke fra at have det lidt sjovt med de lokale. »Jeg
har bildt flere ind, at det er første gang. at jeg har normalt tøj
på, at vi bor i træerne, jeg aldrig har haft en mobiltelefon. før
jeg kom til USA, og at jeg ikke kendte til internettet«
griner Hjalte mens han fortæller om, hvordan han har lavet fis med
holdkammerater og venner på Uark. Dagene hvor han kan slippe afsted
med at fortælle de historier i Arkansas er ved at være talte, men
han fortæller, at han stadig prøver. »Holdkammeraterne
er ved at have fanget det nu, så jeg prøver nogle gange, når de
har vennerne ovre«.
Ligesom holdkammerater og venner har lært meget om Hjalte og om
Danmark, har han lært meget om USA og i særdeleshed Arkansas.
Politikken og Arkansas' til tider overivrige fans er blot nogle af de
ting, Hjalte har skullet formå at vende sig til i sit nye liv.
»Det
sværeste har været at være så langt væk fra familien. De har
lige sendt billeder, fra da de var sammen i påsken, og de bor ikke
længere fra hinanden, end at de lige kan tage toget over og besøge
hinanden i weekenden. Det kan godt være svært at holde motivationen
oppe, når man savner dem. Da jeg først kom herover, var jeg bare
overvældet over alt det nye og spændende i livet, men langsomt som
det er blevet hverdag og tiden er gået, kan jeg godt mærke, at jeg
savner og elsker min familie hjemme i Danmark. Det sværeste har
egentligt ikke været at vende sig til kulturen herovre. Det sværeste
har været, det jeg savner derhjemme«.
Forklarer Hjalte om at være så langt væk hjemme fra de sidste fire
år. At finde noget at have til fælles med venner og bekendte i USA
var aldrig svært, for som spiller for Arkansas Razorbacks var der
næsten altid én ting mange kunne falde tilbage på, hvis
diskussionerne om politik og pistoler blev for ophedede: Football.
Credit: Razorbacks Athletics |
Myterne der ikke vil dø
Som
dansker på et amerikansk fodboldhold i USA's bedste række
tiltrækker Hjalte sig naturligvis noget opmærksomhed. Selvom Hjalte
synes, det nogle gange er sjovt at spille lidt på amerikanernes
fordomme om verden uden for staterne, så oplever han også ofte, at
det i et eller andet omfang bærer sig over i medierne. »Amerikaner
elsker historien om at jeg kommer fra lille Danmark og helt herover
for at spille football. De suger den succeshistorie til sig, men
rigtig mange gange så skriver journalisterne egentlig ikke det, jeg
reelt siger. Det er ofte historien om, at jeg er kommet herover, og
jeg ikke anede ikke et ord om fodbold, og så lærte jeg det og var
tilfældigvis bare sådan et naturtalent. Jeg prøver at forklare dem
at vi faktisk spiller organiseret fodbold i Danmark, og at det er med
college regler. Vi forstår godt fodbold, vi kender godt til
terminologierne, og vi har coaches, der studerer fodbold herovre og
tager på coaches clinics og virkelig gør alt for at lære spillet,
men det forstår de ikke helt. Når jeg siger jeg har spillet på det
danske landshold, så tror jeg nogle gange, at de tænker, at vi
render rundt og laver 'tag' (tagfat, red.), og historierne bliver
hurtigt til, at det alene var USA, der lavede mig til den mand og den
spiller, jeg er i dag. Og selvfølgelig har amerikanerne hjulpet mig
meget, men da jeg først kom herover, var alle altid så forbløffede
over, hvor meget fodbold jeg i virkeligheden kendte til«.
Det
er dog ikke kun myterne på den anden side af Atlanten, der nogle
gange går Hjalte lidt på. »En
af myterne i Danmark er, at der ikke er så meget tanke lagt bag
handlingerne i amerikansk fodbold. Selv mennesker, der har set
amerikansk fodbold hele deres liv, også herovre,
aner i virkeligheden ikke hvor meget tid vi bruger på at studere
spillet uden for banen«.
Også i Hjaltes egen familie har det været en stor overraskelse,
hvor meget arbejde der ligger uden for vægtrummet og uden for banen.
»Min
far vil være den første til at erkende, at han i starten troede, at
det bare handlede om at løbe ind i hinanden. Vi har brugt timer
sammen, hvor jeg har siddet og tegnet og forsøgt og forklare ham
vores playbook, og nu har han så købt Claus Elmings bog. Han synes,
det var utrolig interessant, hvor meget arbejde der gik forud for
det, der foregår på banen«,
fortæller Hjalte. »Hvis
man ikke helt forstår, hvad der foregår, så ser det jo bare ud
til, at vi løber ind i hinanden og ender i en stor bunke på en
12-13 mand, der bare ligger inde i midten. Og for folk der kigger, så
ligner det jo bare sådan et hulter-til-bulter-spil«.
Han
vil dog gerne slå en tyk streg under, at sporten kræver mere end
bare at være stor og stærk. »Jeg
kan vise dig min playbook, og forklare alle de forskellige ting vi
skal huske for forskellige blokeringer, hvordan running backen han
skal læse forsvaret, og hvordan vi skal læse forsvaret og alle de
her ting, som rigtig mange mennesker egentlig ikke forstår. Det
kræver, at vi er gode til og forstår sporten. Det er ikke noget,
man bare lige samler op. Det tager lang tid at lære og forstå og er
på mange måder som at læse et hvilket som helst andet fag«.
Credit: Razorbacks Athletics |
Også
blandt de danske spillere er der en del misforståelser, om hvad det
vil sige at spille i den bedste college række. Misforståelser som
Hjalte udtrykker måske kan afskrække nogle fra at tage skridtet.
»Det
kan godt virke som en umulig standard at skulle leve op til, fordi
det er så højt niveau, og samtidig fordi det er så langt væk. Jeg
ved godt, det lyder mærkeligt, men den her tanke om 'afstand' kan
godt give en illusion om, at college er længere væk, end det
egentlig er. En ting som jeg tror, at mange danske spillere mangler,
er selvfølgelig fart, og kigger vi på de spillere, vi har haft
herovre og som har haft succes, er det jo generelt mest linjemænd«.
Han understreger dog, at bare fordi man er amerikaner og på papiret
er dygtig, betyder det ikke, at man kommer forrest i køen. »Der
er jo også amerikanere, der kommer ind, som bliver recruitet fordi
de skulle være gode, men alligevel ikke spiller før deres 3. eller
4. år. Det er en udvikling også for amerikanske high
school-spillere, der kommer på college for at spille. Det er meget
få freshmen (1. års spillere red.), der kommer ind og har en særlig
stor
indflydelse på et hold. De har sjældent en rigtig stor betydning på
et hold, og ofte er det de ældre spillere, der gør forskellen«.
»Vi
har freshmen der kommer ind i år, og vi har freshmen fra sidste år,
som nok ikke kommer til at spille særlig meget i år. Det er jo en
udvikling for dem også, og de er jo også bare nogle 'små drenge',
og det tager også tid for dem. Sådan er det for mange spillere. Jeg
tror, det er noget de danske spillere skal huske. At selvom de måske
føler sig som små drenge, så er det det samme for alle de andre,
der kommer ind også«
forklarer Hjalte. »Mange
tror,
at alle de der kommer på college kun er stjerner og kun er de
absolut bedste, men der er utrolig mange, som egentlig ikke spiller
så meget«
uddyber han og frygter, at nogle af de unge danske talenter glemmer
processen. »Jeg
tror danskere skal huske, at bare fordi man ikke spiller sit første
år, betyder det ikke, at man ikke er god nok«.
Et afgørende skifte
Hjalte
var en af de heldige, der så banen tidligt i sin karriere for
Razorbacks.
Efter at have spillet sit første år på den defensive side af
bolden blev han i sit 2. år bedt om at skifte til den offensive
linje, hvor de manglede talent. »Hvis
vi havde haft lidt mere talent på den offensive linje i mit
sophomore år(2. år, red), så ville jeg jo heller ikke have
spillet. Jeg endte i en situation, hvor vi var meget tynde på den
offensive linje, og vi havde kun ti spillere, og der var ligesom nødt
til at være nogen, der skulle spille. Jeg mødte op og vidste, at
jeg godt kunne lidt, men ærlig talt så var det nok ikke fordi, jeg
var et kæmpe talent. Jeg kunne spille med rent fysisk, men igennem
en hel kamp så var det ofte svært for mig rent mentalt og også at
blive ved med at spille teknisk solidt fodbold. Hvis vi bare havde én
eller to spillere, der var lidt ældre og lidt mere erfarne, så
havde de startet foran mig, helt klart«.
Credit: Razorbacks Athletics |
»Jeg
blev tilbudt en fantastisk mulighed, det skal jeg ikke tage fra mig
selv og jeg lavede et kæmpe stykke arbejde for at nå at blive klar,
men man kan kun nå at gøre så meget for at forberede sig fra at
spille D-line til at spille startende offensiv linjemand på et SEC
hold efter bare otte måneder«.
Det er et skifte vi har set andre danskere lave i USA, altså at
skifte fra den defensive linje til den offensive. Selvom trænerstaben
forsøgte at lægge lidt pres på Hjalte, fortæller han også, at de
i sidste ende lod det være hans beslutning. Det var en oplagt
mulighed for at få spilletid og samtidig hjælpe sit hold, men hans
træner mente også, at han havde et stort potentiale som offensiv
guard. »Jeg
kunne selv vælge, om jeg ville spille O-line eller D-line, og jeg
fik at vide, at det var helt op til mig. Han forsøgte dog at sælge
det til mig og forklarede mig, at han troede, at jeg ville være en
bedre O-line end D-line. Han sagde, at han troede, jeg vil blive en
god D-line mit senior år, men at jeg ville være en rigtig, rigtig
god O-line, og det solgte mig selvfølgelig lidt«.
Skiftet
kan på alle måder siges at være en succes. Efter at have været
starter på sit 2. år, kom han kort inden sit 3. år på ESPN’s
liste over de mest forbedrede spillere (en liste der dog ikke altid
er yndet at ende på) mens han her, kort efter sit 3. år var at
finde på en 23. plads, da CBS udgav deres liste over de 25 bedste
seniors (4. års spillere red.) på vej ind i 2018, og selvom Hjalte
forsøger at tage det meget afslappet, tilstår han da også, at han
alligevel var lidt stolt, da det først blev offentliggjort. »Jeg
kan huske telefonsamtalen med min bror, han var helt ekstatisk og var
helt oppe og køre, og jeg var måske lidt for diplomatisk, da jeg
forklarede ham, at han havde ret, men at arbejdet jo ikke var færdig,
og at jeg skulle bevise, at jeg var den rangering værdig. Så fik
jeg bare at vide, at jeg skulle holde min kæft, være glad og lade
være med at være så fantastisk ydmyg en person omkring det. Det er
selvfølgelig sygt fedt, sagde jeg så til ham«
fortæller Hjalte med et grin.
Credit: Razorbacks Athletics |
Det sidste stræk
I
år er hans sidste år som college-spiller,
og uanset hvor højt han måtte være blevet rangeret, eller hvor
meget forbedret han måtte være blevet,
er det nu, det hele gælder. Hjalte har muligheden for at blive den
første dansker, der bliver draftet, siden Morten Andersen blev det i
1982 -
altså 12 år før Hjalte blev født. Draften
er dog blot kulminationen på en lang process, der går ind i sin
afgørende og vigtigste fase netop nu. »Jeg
har muligheden for at gøre noget rigtig stort og for at blive
rigtig, rigtig god, og det sparker mig i gang« udtaler
han til Dansk Bacon.
»Det
vil selvfølgelig være fantastisk at komme med til Combine. Det
kunne være en fed oplevelse, også selvom jeg har hørt, det er en
hård oplevelse, men det er stadig meget langt fremme. Og nu giver
jeg det diplomatiske svar: Der er stadig rigtig meget arbejde foran
mig«
svarer
Hjalte, da jeg spørger om NFL Combine,
som er den fysiske- og mentale uge-lange ”eksamen”, der tildeles
kommende NFL spillere og afholdes foran talent-scouts og trænere fra
de 32 NFL hold.
»Jeg
glæder mig til at komme i gang med alt det arbejde, der ligger foran
mig, og den process jeg skal igennem for at nå dertil. Man sigter
altid højt. Jeg synes, vi har et godt hold, og jeg forventer et SEC
championship. Vi skal ud og vinde nogle kampe. Mit personlige mål er
at blive 1st team ALL-SEC og en ALL-American. Oprindeligt var jeg
lidt mindre ambitiøs, men jeg satte mig ned med min strength coach,
som sagde, at man aldrig må sigte for lavt. Man skal altid sigte
efter skyerne. Sætter man for lave mål for det, man potentielt
kunne opnå, så har man også sat en mur i vejen for sig selv, og
han mente, jeg havde sat dem for lavt. Og sådan skal det være for
både personlige mål og for holdets mål«
fortæller
han om et af sine første møder med holdets nye strength coach som
ser stort potentiale i den unge dansker.
»Jeg
skal være den bedste guard i nationen næste år, og jeg skal bevise
overfor mig selv, at det kan jeg være. Og vi skal være det bedste
hold i nationen. Og skulle vi så være uheldige at tabe en kamp, så
skal vi blive ved med at minde hinanden om, at der er så meget, vi
kan opnå endnu, og vi skal blive ved med at have den positive
energi, der skal til, for at vi kommer videre og
så ved jeg godt, at jeg kan løbe ind i lidt dansk Jantelov ved at
sige, at jeg skal være den bedste, men der kommer den amerikanske
tilgang nok og tager over, som fortæller mig, at jeg skal tro på,
at vi kan være de bedste i landet«
siger
Hjalte afsluttende.
Uanset hvordan Hjaltes næste
år kommer til at forløbe, bliver det en spændende periode, han og
resten af det interesserede Football-Danmark går i møde. Og jeg kan
personligt sige, at jeg kommer til at følge Hjaltes udvikling på
tæt hold. Jeg vil gerne sige mange tak til Hjalte for muligheden for
at interviewe ham, og jeg ønsker ham alt held og lykke herfra.
Tak fordi du læste med.
Kommentarer
Send en kommentar