Når
20-årige Martin Vammen om få timer (fra undertegnedes skriv) går
på banen for sin nye klub, Allgäu Comets, bliver det det femte hold
den unge dansker har spillet for, på bare syv år. Jeg satte mig ned
og snakkede med Vammen om hans lange football-rejse til Kempten, om
farven på græsset og om hans fremtid i Football.
Det
er gået slag i slag for den unge danske offensive linjemand, Martin
Vammen, der startede sin karriere i Bjerringbro Blizzard, forsatte
den i Randers Thunder for til sidste at spille for Aarhus Tigers,
hvor han har været med til at vinde to U19 mesterskaber. Tillige har
han spillet med på U19 landsholdet af to omgange. Derfor føltes det
naturligt for den store dansker at tage det næste naturlige skridt,
da han sidste år tog til Bristol for at spille for Filton Pride.
”Et
par af mine holdkammerater var på en træningslejr i Holland, og så
opstod der en forbindelse den vej igennem. De manglede offensive
linjemænd, og efter et par samtaler med en af deres trænere træffer
jeg beslutning om at tage derover” fortæller Vammen.
Filton
Pride er end del af Bristol Academy of Sports der fungerer som en
videregående uddannelse, som giver mulighed for at tage kurser i
relevante fag samtidig med at man spiller football. Dog har skolen
ikke status som et universitet, og kan derfor ikke deltage i den
engelske universitetsliga, og arrangerer i stedet egne kampe mod
bl.a. engelske universitetshold og europæiske All-Star hold.
Tæt
på trygge rammer
Vammen
forklarer at 4 år på college i USA, langt væk fra familie ikke var
drømmen, men følte til gengæld at en tur ud i Europa kunne være en
måde at udvikle sig på: ”Det her føltes som et lille skridt på
vejen. Det var en måde at få lov at komme ud og være på egen
hånd, og komme lidt væk fra mor og far. Rygtet gik på at det var
et af de bedste ungdomshold vi kunne finde i Europa, og med
muligheden for at træne Football hver eneste dag var det en stor
motiverende faktor for at jeg traf valget om at tage til Bristol”
Det
var en succes blandet med en hvis mængde skuffelse for den unge
dansker da han endelig kom. 80 spillere skulle spille for Filton
Pride det år, men til rådighed stod blot 3 trænere. ”Jeg var én
af de heldige. Den offensive linje var én af de grupper der havde en
decideret positionstræner, så på den måde fik jeg rigtig meget ud
af det. Jeg har lært en masse både sportsligt og personligt. Vi var
meget på egen hånd, og faktisk ikke engang et sted at bo da
vi dukkede op. Derfor boede vi på en airbnb de første to uger, og her
kunne jeg altså ikke lige ringe til mor og far og få hjælp”.
Football
i fokus
Hvor
turen til Bristol og året hos Filton Pride endte som en form for
dannelsesrejse, havde turen til Allgäu og Kempten kun fodbolden som
mål. Vammen deltog i rekruteringsportalen, The Podyums’, camp i
Schwäbisch Hall i Tyskland, og her var et større antal europæiske
trænere mødet op. De startede med en form for combine, og gav
senere mulighed for at mødes med de fremmødte trænere.
Det
var et gamble at tage for den unge dansker, der selv måtte betale
turen, opholdet og de 250€ det
kostede at deltage i campen: ”I første omgang snakkede jeg slet
ikke med Allgäu, til gengæld var jeg i kontakt med Marburg
Mercenaries, Dresden, Frankfurt og det finske hold Wasa Royals.
Mercenaries og Royals gav mig begge et kontrakt tilbud. Jeg havde dog
brug for at snakket det igennem med min familie og mine trænere, og
da jeg meldte tilbage halvanden uge senere var det for sent”.
Marburg
havde allerede skrevet kontrakt med to nye offensive linjemænd, og
kontrakten med Royals ville af økonomiske grunde ikke være muligt
for danskeren. Heldigvis stod en ny bejler klar: ”Jeg havde næsten
opgivet det da Allgäu kontaktede mig via europlayers.com med et
kontraktilbud, og så stod jeg naturligvis klar til at tage afsted”.
Græsset
er ikke altid grønnere
Som
Vammen også erfarede i Bristol, så er det altså ikke nødvendigvis
bedre bare fordi det er langt væk, og nye omgivelser stiller også nye krav og kræver ikke mindst at man omstiller sig:
”Jeg
havde en klar forestilling om at når man kom herned ville det være
markant anderledes ift. træningernes kvalitet, men jeg har været
lidt overrasket. Hjemme i Tigers var alle træningerne strukturerede,
og trænerne rendte rundt med et program for hvad der skulle ske, men
det er der slet ikke noget af hernede. Det hele virker nogle gange
lige improviseret, og jeg kan godt mærke at jeg savner de rammer”.
Comets
fik i december sidste år ny cheftræner. Det blev den 71-årige Jeff
Scurran, der som high school og college træner har 302 sejre i
394 opgør, er udnævnt til årets træner 15 gange i 4 forskellige
stater og har 18 mesterskaber på CV’et. Og selvom Vammen nogle
gange savner forudsigeligheden i træningen har han dog kun roser til
overs for hans nye træner: ”Han er meget erfaren og en virkelig,
virkelig god træner. Jeg gør alt hvad jeg kan for at tilvende mig
det miljø og den stil de træner med hernede”.
En
svær omstilling
Det
er ikke kun træningskulturen der er anderledes, og Vammen anerkender
at det er svært at vende sig til livet under fremmede himmelstrøg.
Comets har tidligere har et ry som en klub der har givet følelsen af
at være en stor familie, og gode til at inkluderer, men danskeren
har haft svært at finde fodfæstet:
”Fredagene
efter træning er der en del, der drikker øl og det synes jeg ikke
hænger så godt sammen med mit arbejde hernede. Samtidig har det
været svært at komme ind på livet af de lokale spillere. Heldigvis
er der et rigtig godt forhold til at mellem os imports”.
Selvom
ikke alt er fryd og gammen er han trods alt glad for at oplevelsen,
og sætter stor pris på den mulighed han har fået. Allerede nu gør
han sig tanker om at komme afsted igen næste år. ”Ja, jeg vil
gerne afsted igen. Det er for tidligt at sige om det lige bliver her
til Allgäu igen, men ellers er jeg også åbne overfor andre
klubber.” understreger Vammen afsluttende.
Åbningskampen
tabte Martin Vammen og Allgäu Comets, 20-0 til Frankfurt Universe og
danske Joachim Christensen.
Kommentarer
Send en kommentar